Bygnings- og Rumakustik

I Danmark er der en lang tradition for at være blandt de førende lande når det handler om akustisk komfort og støj i bygninger. De fleste af de store rådgivende ingeniørfirmaer har selvstændige afdelinger, som arbejder inden for området, lige som der findes adskillelige firmaer, store og små, som arbejder udelukkende inden for dette område.

Bygnings- og rumakustikgruppen i DAS fungerer som en sammenslutning af alle disse mennesker, der arbejder inden for området. Formålet er at fastholde og udbygge den gode tradition for fælles tekniske arrangementer, videndeling og støtte til forskning, for at sikre at Danmark fortsat har et teknisk niveau i verdensklasse inden bygnings- og rumakustik.

  • Bygningsakustik handler, kort fortalt, om at sikre acceptable lydforhold i byggeri, herunder lydisolation, trinlyddæmpning, installationsstøj, isolering mod udefrakommende støj m.m.
  • Rumakustik er, kort fortalt, at sikre optimale akustiske forhold, hvor mennesker skal kommunikere eller optræde for hinanden. Det omfatter blandt andet koncertsale, teatre og TV- og lydstudier, eller det kan være auditorier, skoler og åbne pladser.

Teknisk komité for bygnings- og rumakustik er (2022-2023):

  • Claus Møller Petersen* (tovholder), Sweco
  • Mads Bolberg, Force Technology
  • Henrik Ravn, Rambøll
  • Birgit Rasmussen, BUILD/AAU København
  • Lars S Søndergaard, FORCE Technology
  • Jan Christensen, Artelia

*Sekretær i bestyrelsen.

Deltag i TK-Byg

Hvis du har viden samt tid og lyst til at bidrage til den tekniske komité for Bygnings- og Rumakustik, så er du meget velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Det primære arbejde består i at være medansvarlig for at få arrangeret nogle gode tekniske møder for foreningens medlemmer. Medlemsskab af DAS er en forudsætning.