DAS-Fonden

DAS-fonden støtter aktiviteter der ligger inden for Dansk Akustisk Selskabs fagområder, fx bygningsakustik, elektroakustik, maskinakustik, miljøakustik, psykoakustik, og undervandsakustik.

Rejselegater til studerende

DAS-fonden yder rejselegater til

– Studerendes deltagelse i internationale kongresser, symposier og lignende
– Studerendes studieophold i udlandet

Det er en forudsætning for støtte

– at der foreligger/forventes et accepteret abstract/poster/paper ved kongresdeltagelse
– at studieopholdet er inden for Dansk Akustisk Selskabs fagområder
– at ansøgningen er akustisk fagligt begrundet.

Hvem kan søge? Egentlige studerende og lignende ved uddannelsesinstitutioner i Danmark. DAS-fonden støtter normalt ikke ph.d.-studerende, post-docs og andre der er ansat ved en institution.

Aktiviteter om akustik

DAS-fonden yder støtte til aktiviteter der fremmer viden om akustik – Fx

– Arrangementer, udstillinger, Noise Awarenes Day, m.m.
– Fremstilling af PR-materiale, undervisningsmateriale, brochurer, m.m.
– Andet der kan udbrede kendskabet til akustik

Hvem kan søge? Kun medlemmer af Dansk Akustisk Selskab kan søge støtte til aktiviteter.

Ansøgningsprocess

Ansøgningen indsendes pr. e-mail af ansøgeren personligt som en samlet pdf-fil til
das-fonden@d-a-s.dk

Emnelinjen i e-mailen skal mærkes LEGATANSØGNING og have information om konferencens navn, studiestedet i udlandet, aktivitetens navn og dato/tidsrum.

Ansøgningen stiles til DAS-fonden att. formanden for Dansk Akustisk Selskab c/o Akustisk Teknologi – DTU Elektro, Ørsteds Plads 352, 2800 Kgs. Lyngby.