Kom og hør om den kommende internationale standard for impulsstøj
Dansk Standard og Dansk Akustisk Selskab inviterer til virtuelt møde i forbindelse med høringen af ny international ISO-standard om klassificering af impulsstøj, ISO/PAS 1996-3 ”Description, measurement and assessment of environmental noise – Part 3: Objective method for the measurement of prominence of impulsive sounds and for adjustment of LAeq”. Støj med fremtrædende impulsiv lyd er mere irriterende end kontinuerlig ekstern støj med det samme ækvivalente lydtrykniveau. Derfor tilføjes en justering til det målte LAeq, hvis der forekommer tydeligt hørbare impulser i støjen. I ISO 1996-serien er tre kategorier af impulsiv lyd angivet med justeringer for hver, og kilderne til impulsiv lyd er angivet for hver kategori. Men kildelisten er ufuldstændig, og derfor beskriver standarden en metode, der kategoriserer kilder objektivt ved at bestemme, hvor fremtrædende impulsiviteten er. De resulterende justeringer kan bruges til at kategorisere kilderne eller kan anvendes direkte. Den beskriver en specifik metode til dette formål og giver vejledning til kendte myndigheder til kategorisering af kilder og deres justeringer.
Den nye standard er udviklet på baggrund af Nordtest metoden (NT ACOU 112:2002) og udgives i første omgang som Publicly Available Specification. Der er sat et markant dansk fingeraftryk, idet Douglas Manvell (Envirosuite) er projektleder for den internationale arbejdsgruppe, Torben Holm Pedersen (Force Technology) har sikret en saglig vurdering af udvikling af metoden med baggrund i Nordtest metoden, og Lars S. Søndergaard (FORCE Technology) har også været aktiv i arbejdsgruppen.
Det virtuelle møde, der afholdes den 11. marts 2021 kl. 15:00-16:30, hostes af Dansk Standard, og tilmelding foregår via https://www.ds.dk/da/ydelser/kurser/hoeringsmoede-om-impulsstoej
Program:
15:00 – 15:10 | Velkomst og baggrund for ISO 1996-3
v/ Douglas Manvell (Envirosuite), projektleder for ISO 1996-3 |
15:10 – 15:30 | Indsigt i metoden
v/ Torben Holm Pedersen (Force Technology) |
15:30 – 15:50 | Ændringer i ISO 1996-3
v/ Douglas Manvell |
15:50 – 16:20 | Spørgsmål og diskussion
v/ Douglas Manvell |
16:12 – 16:30 | Næste skridt og afrunding
v/ Lise Schmidt Aagesen (Dansk Standard) |
16:30 | Tak for i dag |
ISO/DPAS 1996-3 ”Acoustics – Description, measurement and assessment of environmental noise – Part 3: Objective method for the measurement of prominence of impulsive sounds and for adjustment of LAeq” er til kommentering på http://forslagskommentering.ds.dk/ frem til den 19. marts 2021.
Med venlig hilsen
Dansk Standard S-115 og Dansk Akustisk Selskab TK-Miljøakustik