Lydmåling af åbentstående vinduer (Danish Sound Cluster)

Hvornår

12/03/2025    
10:00 - 11:30

Begivenhedstype

(Fællesarrangement mellem DAS og DSC)

Støj er en afgørende faktor for et sundt indeklima og et godt helbred, og i boligbyggerier anlagt nær trafik, er man især udsat. For boligbyggeri udsat for et højt støjniveau er der også krav om overholdelse af støjkrav med delvist åbne vinduer. Derfor ser markedet en stigende efterspørgsel på vinduesløsninger, der minimerer udefrakommende støjgener i åben tilstand. Nuværende målemetoder er dog beregnet på lukkede vinduer, og fungerer ikke nødvendigvis for åbne vinduer. For at undersøge dette nærmere, blev innovationsprojektet mellem FORCE Technology, Krone Vinduer, Living Better, Unik Funkis og Outline født. Et projekt som er faciliteret og fundet gennem Danish Sound Cluster.

Form: Webinar

Dato: 12. marts

Tidspunkt: 10:00-11:30

Sted: Online via Zoom

Pris: Gratis

Sprog: Dansk

Mere information og tilmelding

Program

Webinaret vil være en præsentation og diskussion af resultater og læringer af innovationsprojekterne ”Optimeret målemetode for lydreduktion for delvist åbne vinduer” og ”Optimeret målemetode for lydreduktion for delvist åbne vinduer (del 2)”, begge faciliteret af Danish Sound Cluster, med deltagelse af FORCE Technology, Krone Vinduer og Better Living.

Nuværende målemetoder (ISO 16283-3 for feltmåling og ISO 10140 serien for laboratoriemåling), er beregnet for lukkede vinduer, og fungerer ikke nødvendigvis korrekt for delvist åbne vinduer. I innovationsprojekterne er problemet undersøgt nærmere, i første omgang ved at undersøge hvilke vinduestyper/åbningsformer der giver problemer, og sekundært om mulige løsninger kan findes. Dette er undersøgt både via feltmålinger og laboratoriemålinger følgende gældende standarder, og ved alternative målemetoder:

  1. Hvor senderummet modificeres fysisk
  2. Anvendelse af signalbehandling til at fjerne uønskede akustiske refleksioner