Dansk Akustisk Selskab og Dansk Standard inviterer til et virtuelt temamøde i forbindelse med igangværende revision af den internationale ISO-standard om feltmåling af facaders lydisolation, ISO 16283-3.
Omdrejningspunktet for temamødet vil være måling og beregning af facadelydisolation. Inputs og drøftelserne på mødet skal anvendes som dansk indspil til det pågående revisionsarbejde for DS/ISO 16283-3.
På mødet vil der være en kort introduktion til forskellige målemetoder, herunder hvordan SBi 217 adskiller sig fra ISO 16283-3. Der vil også blive præsenteret nogle cases med danske eksempler på beregninger af facadelydisolation, der kan give et billede af kompleksitetsniveauet i forskellige regnesituationer. Præsentationerne vil danne udgangspunkt for en fælles drøftelse af metoder til måling og beregning/projektering af facadelydisolation.
Formålet med mødet er at:
- Drøfte en dansk holdning til måling og beregning af facadelydisolation, der vil bruges som input til det internationale standardiseringsarbejde og revision af ISO 16283-3
- Give indblik i eksisterende målemetoder
- Stille skarpt på kompleksiteten i forskellige regnesituationer set i lyset af eksisterende lov, regler, og retningslinjer
- Introducere de planlagte ændringer af ISO 16283-3
- Introducere standardiseringsarbejde, deriblandt det danske udvalg S-115 ”Akustik”
”DS/ISO 16283-3:2016 – Akustik – Feltmåling af lydisolation i bygninger og af bygningselementer – Del 3: Facaders lydisolation” er den nuværende standard til feltmåling af facaders og facadeelementers lydisolation, dvs. fx også vinduer. Standarden er i øjeblikket under revision med italiensk lead men også med dansk deltagelse.
Tilmeldte vil modtage en invitation dagen inden mødet.
Det får du ud af det
- Indblik i revisionen af ISO 16283-3
- Metoder til måling og beregning/projektering af lydisolation af facader og facadeelementer
- Viden om, hvordan man kan deltage i standardiseringsarbejdet
- Mulighed for at komme med input til processen
Målgruppe
Rådgivere og konsulenter, som er medlem af enten DAS eller DS S115-udvalget.
Det virtuelle møde, der afholdes mandag den 27. januar 2025 kl. 14:30-16:00, hostes af Dansk Akustisk Selskab, og tilmelding foregår her via linket i bunden af denne side. Af hensyn til det praktiske, skal tilmelding ske senest d. 20 januar 2025 kl.12.
Du vil møde: Lars Sommer Søndergaard (FORCE Technology), Henrik Ravn (Rambøll) og Marika Englén (Dansk Standard).
Så kom og hør om måling og beregning af lydisolation af facader og facadeelementer.
Med Venlig Hilsen
Dansk Akustisk Selskab TK Bygnings- og Rumakustik og Dansk Standard S-115
Bemærk: Du skal være logget ind for at tilmelde dig
Tilmeldinger
Log ind hvis du allerede har en brugerkonto hos os.